OM MIG


Mit navn er Diana Lvova og jeg er 25 år. Jeg kommer fra Letland og har boet i Danmark siden 2018, og tidligere har jeg boet i Skjern. Nu bor jeg i Viby J sammen med min kæreste. Jeg går på Aarhus Tech, hvor jeg uddanner mig til mediegrafiker.

Jeg elsker at udfolde min kreativitet ved at strikke, fotografere, lave gellak negle, male abstrakt kunst og kaste mig ud i forskellige DIY-projekter. For mig handler det om at skabe med hænderne, eksperimentere med farver og former og fordybe mig i den kreative proces. Det er vigtigt for mig at nyde processen og hygge mig med det, jeg laver. Når jeg ikke er i gang med kreative projekter, bruger jeg tid sammen med min kæreste, ser serier og film eller læser en god bog.

Jeg har en stor nysgerrighed og interesse for grafisk design, digitale medier, visuelle udtryk og visuel kommunikation. Jeg motiveres af at arbejde kreativt og skabe løsninger, der både er æstetiske og funktionelle. Som en person med sans for æstetik og øje for detaljer ved jeg samtidig, at ikke alt behøver at være perfekt eller æstetisk – det vigtigste er, at løsninger fungerer og opfylder formål.

Mit drømmejob er et sted, hvor jeg kan tænke og arbejde kreativt, samtidig med at jeg udvikler mine grafiske og kreative kompetencer. Derfor har jeg valgt at tage mediegrafikeruddannelsen på Aarhus Tech.

Jeg søger en læreplads, hvor jeg får mulighed for at lære faget i praksis og udvikle mine kompetencer som mediegrafiker. Jeg er lærevillig og trives i en hverdag, hvor jeg både kan bidrage med min kreativitet og samtidig udvikle mig fagligt gennem nye udfordringer.